Et af de projekter, som har nydt godt af udviklingsmidler fra forskellige fonde og bevilgende myndigheder, er det såkaldte Dyrevelfærdsmærke, som nu anvendes på flere typer kødprodukter. Ikke mindst på kyllingeprodukter, og det er en hjælp til forbrugerne til at vælge de kyllinger, som har haft det bedst indtil slagtningen.
Dyrevelfærdsmærket er et eksempel på et projekt, som er med til at formidle viden og synliggøre nogle af de vilkår, som fjerkræbranchen producerer under.
Hvad skal man vælge?
Det er ikke altid så nemt at finde ud af, hvad man skal vælge, når man står ved køledisken og skal finde den rigtige kylling til dagens middag. Det gælder for øvrigt for mange typer produkter, og for at hjælpe sig selv på vej til den bedste løsning, kan man blandt andet søge assistance på hjemmesiden BedstTest, hvor en række produkter sammenlignes og rangeres inden for deres kategori.
Står man ved køledisken i supermarkedet og skal foretage et konkret valg, kan Dyrevelfærdsmærket være en hjælp. Produkterne kan have fra ét til tre hjerter, og antallet af hjerter fortæller, hvor gode forholdene har været i stalden, under transporten til slagteriet og ved slagtningen. Som enkeltforbruger har man ikke en chance for at vide, hvordan produkterne rent faktisk bliver avlet og forædlet, men ved at gå efter et enkelt mærkningssystem som hjerterne kan man hurtigt afkode, hvilke dyr der har haft det bedst. Så må man vælge det, man finder rigtigt – og her kommer der både hensyn til økonomi, produktionsform og meget andet ind i billedet. Ingen valg er enkle, heller ikke når det gælder den daglige mad.
Dyrevelfærdsmærket er et eksempel på et af de projekter, der har formidling af viden som formål, sammen med fremme af afsætningen af produkter inden for fjerkræ og andre animalske produktionsgrene. Jo tydeligere formidlingen er, jo bedre valg kan forbrugeren træffe.